Herman Bang

Herman Bang blev født den 20 april 1857 og han døde i 1912. Herman bang var en dansk kritiker, forfatter og journalist.

I 1885 udkom Herman Bangs første novelle, her kunne man se, at han havde fundet sin særlige impressionistiske skrivestil. En skrivestil, som ikke tillader lange beskrivelser eller psykologiske forklaringer. Hvilket gør at forfatteren bliver en iagttager. Den impressionistiske skrivestil beskriver situationer, fra en tredje persons udefra synsvinkel. Herman Bang mente at folks måde at agerer på eller de situationer de kommer i, afgøre deres personlighed. Så ved at se at beskrive situationen viser man med de handlinger personerne udføre, et spejl af deres indre, og deres personlighed, og altså var kunsten  at fange øjeblikkets glimt, det litteratur for ham handlede om.

Herman Bang mente at den frie fortolkning var meget vigtig, dette var også en af grundene til at han skrev i den impressionistiske skrivestil. Han mente at det som menneske var vigtigt at man bruge sit ”overmåde drevet redskab”. Han mente altså at det var vigtigt at bruge sin hjerne, og med det mener han at vi som mennesker har mulighederne og er intelligente nok til selv at kunne tolke på en situation, og vi har ikke brug for at få det hele ”serveret på et sølvfad”. For ham er det ligeså vigtigt at vi som læsere selv kan danne os et billede af følelser og indtryk.

Herman Bang havde en svaghed for dem, der står udenfor det borgerlige liv og samfund. Dette ser man bl.a. med ”den sidste balkjole”, hvor han sætter problemer under debat. Herman Bang er en forfatter der skriver meget i stil med det moderne gennembrud, han lægger stor vægt på at oplyse og fortælle om samfundet, som det er og de problemer der er i det.

Herman Bang blev særligt kendt under det moderne gennembrud og han var ikke som alle andre, da han var særlig kritisk over for romantikken. Under sin litterære karriere har han skrevet flere romaner, herunder Haabløse slægter 1880) og Fædra (1883). Sidstnævnte fik han ikke så stor succes med. Herman Bang har også udgivet to novellesamlinger og som 26-årige havde han skrevet elleve bøger. Herman Bang var dog meget uenig med litteraturprofessor samt teoretikeren bag det moderne gennembrud Georg Brandes, trods deres holdninger ikke var så forskellige igen.  Georg Brandes mente, at der skulle være bestemte regler for form og komposition, mens Herman Bang mente at indholdet var afgørende for kompositionen.

Herman Bang stillede træskoene d. 29. januar 1912, da han desværre fik en hjerneblødning under en togrejse i USA. Som en kontroversiel og dygtig forfatter, skuespiller, kritiker, instruktør og journalist har Herman Bang formået at bidrage til dansk litteratur på en formidabel måde.

Impressionisme

Impressionismen startede som malerkunst i 1970'erne, men begyndte langsomt at bevæge sig ind i litteraturen. Ordet “Impression” betyder indtryk, og det er dette som forfattere og kunstnere forsøger at videregive gennem deres værker.

Impressionismen er meget stilmæssigt kaotisk og springende, og forfatteren forsøger at komme så tæt ind på virkeligheden som muligt, og der bliver derfor lagt stor vægt på øjeblikket og situationen, men ikke så meget på helheden af teksten.

Den impressionistiske forfatter vil ikke forklare mennesket og dets følelser, men i stedet vise dem via deres handlinger, ord og udtryk, og dermed skal vi som læser skabe en helhed og fortolke. Det er altså en skjult fortæller, som overlader det store fortolkningsarbejde til læseren selv.

Figur 1: Herman Bang

Det er bl.a. Forfattere som Herman Bang og J. P. Jacobsen som særligt benytter denne skrivestil.

Som tidligere nævnt, er en impressionistisk forfatter en forfatter, der overlader fortolkningsarbejdet til læseren. Dette ses f.eks. i Herman Bangs “Den sidste balkjole”, hvor læseren selv skal tolke personernes følelser ud fra deres handlinger. F.eks. da Antonie ser balkjolen liggende på sengen:

"Med hovedet ned i det hvide tæppe græd hun så bitterligt, så bitterligt - - over den ungdom, der var forbi." Her skal læseren selv regne ud, hvorfor ungdommen, ifølge Antonie, er forbi på baggrund af hendes handlinger førhen.

Bang benytter derudover også mange tankestreger, pauser og ufuldendte sætninger, hvilke er kendetegn ved den impressionistiske skrivestil.

Impressionismen er meget speciel, da der ikke er mange skrivestile hvor følelserne ikke beskrives og sætningerne ikke afsluttes. Læseren skal altså selv tolke de manglende beskrivelser.
En skrivestil hvor menneskets tanker og opførsel beskrives fotografisk, altså beskrives nøjagtigt som de kan ses og opleves, er naturalismen. Her beskrives menneskets personligheder således, at læserne kan få et indtryk af, hvilken person man har med at gøre. Man kan altså sige, at impressionismen og naturalismen er to modsætninger.

I nutiden kan impressionismen bl.a. ses i skuespil og film, hvor der ofte opstår ufuldendte sætninger, hvor seeren selv skal fortolke handlingen.

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan blev født i 1857 i Randers. Hans far var præst, hvilket har været med til at præge Henrik Pontoppidans liv og forfatterskab. Hans fars prædiken var nemlig utrolig mørk og syndspræget, hvilket altså vil sige, at der var lagt stor vægt på alle synderne og de lidt mørkere sider af Kristendommen end de andre prædikener, der handler mere om tilgivelse og velsignelse.

Pontoppidan tog afstand fra din fars stærke tro, hvilket hans forfatterskab har taget udgangspunkt i. Det var også her, han gjorde op med den gejstlige slægtstradition, hvilket blandt andet kendetegner Det Moderne Gennembrud. Som 17 årig begyndte hans på ’Den polytekniske Læreanstalt’, men hoppede fra kort før eksamen, da han hellere ville eksperimentere som forfatter.

I 1881 blev Henrik gift med gårdmandsdatteren Mette Marie Hansen, men det endte med en skilsmisse i 1892, da ægteskabet var problematisk. Skilsmisser dengang var ikke noget man så hver dag, men det blev mere og mere accepteret i denne periode. Nogen år forinden havde han mødt en kvinde ved navn Antoinette Kofoed, som han samme år, som skilsmissen, blev gift med.

I 1917 vandt han en nobelpris, og han fortsatte altså med at skrive frem til sin død i 1943.

Henrik Pontoppidan har igennem sit forfatterskab skabt en fast selvbiografi. Igennem hans fortællinger har han formået at udtrykke sine erindringer, altså hans oplevelser i hans liv. I Henrik Pontoppidans værker viser han sine livssyn på det danske samfund, religion og sig selv.

I løbet af hans tid som forfatter har han udgivet værker om de dårlige sociale vilkår i landbefolkningen, altså om hvor dårlige forhold en stor del af folket levede under, hvor han her tager sympati for de undertrykte, som vil sige at han viser medlidenhed. Bl.a. i hans værker har han sørget for at oplyse de velstillede bønder. Især i Det Moderne Gennembrud har Henrik Pontoppidans skrivestil været naturalistisk. Henrik Pontoppidan har netop forholdt sig kritisk til de politiske og sociale forhold, som han også gør udtryk for i hans værker.

Henrik Pontoppidan udgav Skyer i 1890, hvor han bl.a. her gav kritik til befolkningens prioritering af det materielle frem for frihed. 

Kritisk realisme

Kritisk realisme er en skrivestil, som kom frem i det Moderne Gennembrud. Skrivestilen handler om, at man er kritisk overfor den virkelighed og det samfund man lever i - man sætter problemerne i samfundet under debat. F.eks. skrev mange forfattere i perioden om kvinders vilkår, kirkens indflydelse i samfundet og klasseopdelingen blandt menneskene i samfundet.

Kritisk realisme startede da Georg Brandes afholdte sine forelæsninger i København, som handlede om, at han syntes at litteratur skulle sætte problemer under debat. Brandes inspirerede mange forfattere i Skandinavien til netop at gøre dette i deres tekster. Nogle kendte forfattere fra det moderne gennembrud, som skrev kritisk realisme er bl.a. Henrik Pontoppidan og Herman Bang.

Et godt eksempel på en tekst skrevet med kritisk realisme er teksten ’Naadsensbrød’ af Henrik Pontoppidan. I teksten hører vi om Stine Bødkers, som er en gammel og fattig kvinde, som bliver tvunget på fattiggården, da hun ikke kan klare sig selv. Henrik Pontoppidan gør det meget tydeligt for læseren at fattiggården er et frygteligt sted for de gamle fattige, hvor de bliver behandlet meget dårligt med tynd grød som mad og hårdt arbejde. På den måde sætter Pontoppidan spørgsmål ved samfundets behandling af de fattige.

Kritisk realisme var det modsatte af den slags skrivestile, som man brugte i perioden før det moderne gennembrud kaldet Romantikken. I Romantikken diskuterede man ikke alt det dårlige i samfundet, men kun alt det gode - man siger at man forskønnede alt.

Sædelighedsfejden

Georg Brandes’ forelæsninger i 1871 var startskuddet på debatten om seksualmoralen, som også refererer til som sædelighedsfejden.

Sædelighedsfejden omhandler ligestilling mellem kvinder og mænd. Dvs. at uanset køn havde man retten til ens egen frie seksualitet. Dengang lød samfundsmoralen på, at kvinder måtte vente med at have sex indtil de blev gift, da det at miste sin mødom før ægteskabet (have sex for første gang) ikke var socialt accepteret i samfundet. Den herskende holdning til seksualmoralen var, at det dog var tilladt for mænd at være seksuelt aktive før ægteskabet, da mænd havde drifter, som de var nødt til at udleve. Generelt var denne tid altså stærkt præget af ulighed mellem kønnene.

Selv efter det moderne gennembrud blev denne holdning støttet. Tilhængerne var primært kirken og de mennesker, der var bange for forandring og havde et gammeldags indstilling.

I modsætning til den herskende kønsmoral og Brandes' synspunkter, opfordrede det hurtigt voksende Dansk Kvindesamfund til, at der skulle være en strengere kønsmoral for begge køn, også kendt som “Handskemoralen”. Kvinderne mente, at det var dumt at udleve en fri seksualitet, da det ville have negative konsekvenser. Kvinderne ville nemlig blive gravide og føde børn uden for ægteskabet, også kaldt uægte børn, hvilket ville gøre deres mulighed for at blive gift mindre. Det var derfor mændene der skulle indrette sig efter en strengere seksualmoral. Begge køn skulle altså ikke gøre sig seksuelle erfaringer før ægteskabet.

Et tredje synspunkt, som var stærkt støttet af Georg Brandes og hans tilhængere, var at fri seksualmoral for begge køn skulle indføres og udleves. Hvis man støttede denne holdning, mente man, at kvinder skulle sættes fri. Georg Brandes ønskede, at kvinderne og mændene skulle ligestilles og have retten til sex før ægteskabet og samtidig lægge den gamle seksualmoral bag sig. 

Henrik Ibsen

Henrik Ibsen var en anerkendt forfatter i det moderne gennembrud og skrev samfundskritiske dramaer, hvori han især havde fokus på mandens dominerende position i ægteskabet og hverdagen. Hans dramaer resulterede ofte i debat omkring emnet dengang, da læserne ofte kunne relatere handlingen til hverdagen, fordi personerne i hans tekster havde samme konflikter som man dengang havde. Hans dramaer gjorde altså, at folk fik øjnene op for konflikterne, som gjorde at samfundet begyndte at debattere disse problematikker.  Han har blandt andet skrevet Et dukkehjem, 1879, hvor mandens magt belyses, i det Nora føler sig undertrykt og bliver set som en hustrudukke af sin mand Thorvald. Historien igennem læser vi om deres hverdag, hvor det er tydeligt hvem der bestemmer, og hvordan manden har magt over kvinden, som man fandt det naturligt dengang. Til sidst læser vi hvordan Nora opdager at hun aldrig er blevet til noget grundet ægteskabet med Thorvald, hvor hun ikke har været andet end en hjemmegående mor for ham. Hun vælger til sidst at forlade mand og børn for at finde sig selv og blive til noget.Dette drama har skabt debat om hvorvidt en kvinde kan forlade mand og børn, for at gå ud og få karriere og blive til noget, når det nu altid har været manden, der var på arbejdsmarkedet.

Naturalismen (kendetegn og eksempler)

En af de skrivestile der blev anvendt I Det Moderne Gennembrud var naturalismen. De naturalistiske tekster gjorde brug af en masse detaljer, specielt når man beskrev et miljø eller en person. Et eksempel fremgår i en af J.P Jacobsens tekster: ” Det dæmpede Skjær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk, rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt tegnede Bryn”. Selvom dette uddrag gør brug af mange fine ord og vendinger der kan være svære at forstå, kan man alligevel godt se, at der er gjort brug af mange detaljer i beskrivelsen af Maries ansigt, i form af farver, nuancer og former.

     Når en forfatter skrev i en naturalistisk skrivestil, skrev han sine tekster på en meget naturvidenskabelige måde. Dette betød, at teksterne blev meget objektivt beskrivende. Når man beskriver noget objektivt, lægger man sine egne holdninger til side og nøjes med at observere noget uden at kommentere på det. Man kan altså sige, at litteraturen var naturvidenskabeligt inspireret. Den naturalistiske forfatter så det som sin opgave, at studere menneskets natur med henblik på forståelse af dets lovbundethed. Dette kan også forklares lidt enklere ved at sige, at den naturalistiske forfatter forsøgte at vise, hvordan mennesket var bestemt af sin biologiske eller sociale arv. Man forsøgte altså at vise, hvordan mennesket instinktivt følger sin natur. Et eksempel kan være, at hvis din far er arbejder, er du bestemt til at blive en arbejde også. Et finere og mere fagligt ord for dette er determinisme.  Alt i alt var naturalismen i stor stil præget af videnskaben.

J.P. Jacobsen. En af forfatterne der skrev i naturalistisk skrivestil.