Naturalismen (kendetegn og eksempler)

En af de skrivestile der blev anvendt I Det Moderne Gennembrud var naturalismen. De naturalistiske tekster gjorde brug af en masse detaljer, specielt når man beskrev et miljø eller en person. Et eksempel fremgår i en af J.P Jacobsens tekster: ” Det dæmpede Skjær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk, rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt tegnede Bryn”. Selvom dette uddrag gør brug af mange fine ord og vendinger der kan være svære at forstå, kan man alligevel godt se, at der er gjort brug af mange detaljer i beskrivelsen af Maries ansigt, i form af farver, nuancer og former.

     Når en forfatter skrev i en naturalistisk skrivestil, skrev han sine tekster på en meget naturvidenskabelige måde. Dette betød, at teksterne blev meget objektivt beskrivende. Når man beskriver noget objektivt, lægger man sine egne holdninger til side og nøjes med at observere noget uden at kommentere på det. Man kan altså sige, at litteraturen var naturvidenskabeligt inspireret. Den naturalistiske forfatter så det som sin opgave, at studere menneskets natur med henblik på forståelse af dets lovbundethed. Dette kan også forklares lidt enklere ved at sige, at den naturalistiske forfatter forsøgte at vise, hvordan mennesket var bestemt af sin biologiske eller sociale arv. Man forsøgte altså at vise, hvordan mennesket instinktivt følger sin natur. Et eksempel kan være, at hvis din far er arbejder, er du bestemt til at blive en arbejde også. Et finere og mere fagligt ord for dette er determinisme.  Alt i alt var naturalismen i stor stil præget af videnskaben.

J.P. Jacobsen. En af forfatterne der skrev i naturalistisk skrivestil.

De tre K'er: Kirke

I Georg Brandes’ forelæsning ”Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur”, som var det der startede det moderne gennembrud i Danmark, nævnte han blandt andet tre vigtige emner: køn, klasse og kirke, hvilket vi i dag kalder de tre K’er, som en lille huskeregel.

             Emnet kirke betød meget i det moderne gennembrud, religion begyndte nemlig at betyde mindre for samfundet, end det før havde gjort. Man gik over til det naturalistiske livssyn, hvilket betyder, at man mener, at alt i verden kan forklares med naturvidenskaben. Derfor var der ikke plads til religionen. Det var f.eks. svært at tro på Adam og Eva, mens naturvidenskabsmanden Charles Darwin havde forskning, der sagde, at vi stammer fra samme forfædre som aberne. Man snakkede om at gud var død.

                      Det nye naturalistiske livssyn var blandt andet med til at ændre de ting, der blev skrevet i det moderne gennembrud, for var det godt eller dårligt med et samfund uden religion, som kun troede på det, der kunne bevises med naturvidenskab?

                      Forfatterne i det moderne gennembrud havde delte meninger om dette. Nogle forfattere mente, at der var en vis frihed ved ikke at have nogen religion, så kunne man selv bestemme ens egen mening, i stedet for at leve efter en bestemt tro. Der var dog andre, som mente at man tabte normer, hvilket betyder at man mistede nogle af de regler, som religionen bestemte for én. De mente at man krævede for meget af mennesker, når de selv skulle finde ud af deres egen mening.

De tre K'er: Klasse

I det moderne gennembrud fjernede man Biedermeierperiodens indpakkende måde at se verden igennem, og begyndte nu at være mere skeptiske overfor forskellige aspekter i samfundet. Litteraturen handlede mest af alt om hverdagslivet, som det var og der blev ikke lagt skjul på hvordan tingene hang sammen. Da Georg Brande med sin forelæsning sætter samfundsproblemerne i fokus, er klasse en af de store temaer, som han især mener skal diskuteres. Med klasse, menes der de forskellige sociale klasser og forholdet derimellem. Det var altså både forholdet mellem overklassen og arbejderne i storbyen der kom i fokus, men også uligheden mellem de rige gårdejere og fattige landarbejder. Mange forfattere skrev med en tydelig holdning, så man ikke var i tvivl om hvad forfatterens mening omkring emnet var. Dette gjorde også, at læseren blev præget af forfatterens holdning, og så emnet fra en anden synsvinkel. Derudover lader forfatterne sig også inspirere, bl.a. af forskellige skrivemåder. Det ses f.eks. i nogle tekster af Henrik Pontoppidan, hvor der bliver gjort brug af er en tydelig ironi. Andre bliver inspireret af socialismen, som også bliver mere populær i det moderne gennembrud. De bruger disse skrivermåder til at sætte de fattige i stor kontrast til de rige og på den måde skelne mellem de sociale klasser.

De tre K'er: Køn

Under det moderne gennembrud, som fik sin start i 1870, ændrede folks syn på kønnet sig. Georg Brandes krævede, at problemer skulle diskuteres og her var kønnet blandt andet en af dem.

Georg Brandes var for, at kvinder og mænd skulle have de samme rettigheder, altså det man i dag kalder ligestilling.

De kvindelige forfattere i det moderne gennembrud var alle fortalere for ligestilling mellem mand og kvinde. Gennem litteraturen kunne de kvindelige forfattere sætte fokus på, hvordan kvinder havde det. En af disse forfattere var blandt andet Amalie Skram. Amalie Skram har skrevet romanen ”Constance Ring”, som handler om en kvinde, der søger skilsmisse, hvilket var set ned på dengang.

Det var dog ikke kun de kvindelige forfattere, der kunne se problemerne udvikle i de danske hjem. De mandlige forfattere skrev også om, hvordan kønnet havde det dengang. Det er forfattere som Henrik Ibsen og Herman Bang. Henrik Ibsens skrev historier om den danske families dagligdagskonflikter, hvor Herman Bang derimod skrev nogle indirekte historier, hvor man som læser selv skal tolke problematikken.  

Det moderne gennembrud åbnende for en debat, som stadig er aktuel i dag. De fleste er dog enige om, at det er vigtigt, at kvinder og mænd har det samme forhold og rettigheder.

Derfor kan man sige, at det moderne gennembrud var en spændende og supervigtig periode - også for den hverdag vi har i dag.  

Georg Brandes og hans betydning for DMG

Georg Brandes er kendt, som manden der startede det morderne gennembrud og derfor også manden, som ændrede den danske litteratur meget drastisk. Han ændrede den danske litteratur fra at handle om kærlighed, guld og grønne skove til, at handle om den grå og kedelige hverdag. Georg Brandes ønskede nemlig, at litteratur skulle handle om problemer, som det normale menneske støder på i deres hverdag. Man plejer at sige, at der er tre gennemgående temaer for det moderne gennembrud, som Georg Brandes satte fokus på. Disse tre temaer kaldes de tre K’er: Køn, kirke og klasse. Før var kvindernes arbejde, at vaske tøj, gøre rent og  passe børnene i hjemmet. Det var derfor manden der var overhovedet i familien fordi han tjente pengene. Georg Brandes var med til, at gøre folk mere opmærksom på problemet og mange forfattere begyndte herefter, at tage det op til debat. Der blev også sat mere fokus på det naturvidenskabelige og folk begyndte, at sætte spørgsmålstegn ved hvordan mennesket blev skabt. Dette gjorde at folk begyndte at tvivle på kirkens magt og nødvendighed. Den nye litteratur diskuterede også forskellen på de rige og fattige borger i landet. Det vil sige, at arbejdernes forholde blev debatteret. Disse tre emner gjorde, at hele folket blev mere kritiske overfor den måde samfundet var bygget op på. Georg Brandes blev meget populær blandt folket, og selv i dag kender man hans navn. Vi ville sandsynligvis ikke leve på samme måde som vi gør i dag, hvis det ikke var for Georg Brandes.

Kommunikationssituationen (pentagrammet)

Vellykket formidling kræver bevidsthed om kommunikationssituationen!

Afsender: Jer! (2.g-elever på Tornbjerg gymnasium)
Modtager: Folkeskoleelever (se billede nedenfor)
Emne: Det moderne gennembrud med litteraturhistoriske briller
Situation: Danskundervisning
Sprog/genre: Objektiv og saglig formidling

HVEM SKRIVER HVAD?

Georg Brandes (hans ærinde + betydning for DMG): Maria, Christian, Sofie B. (deadline: 17/8)

De 3 K'er - kirke: Louise, Lise, Huda (deadline: 21/8)

De 3 K'er - klasse: Ditte, Kira, Faysal (deadline: 21/8)

De 3 K'er - køn: Kirse, Maja, Cecilie (deadline: 21/8)

Naturalisme (kendetegn og eksempler): Anne, Benedicte (deadline: 7/9)

Kritisk realisme (kendetegn og eksempler): Cornelia, Line (deadline: 7/9)

Henrik Pontoppidan (fokus på karakteristiske træk ved hans tekster - husk eksempler fra læste tekster): Sara, Mathilde, Selda (deadline: 14/9)

Henrik Ibsen (fokus på karakteristiske træk ved hans tekster - husk eksempler fra læste tekster): Frederikke, Malene (deadline: 14/9)

Sædelighedsfejden: Mads, Rose, Sofie W. (deadline: ?)

Herman Bang (fokus på karakteristiske træk ved hans tekster - husk eksempler fra læste tekster): Catharina, Nashaad, Jennifer (deadline: ?)

Impressionisme: Oliver, Emilie, Stine (deadline: ?)

Elevtid: 1 time