søndag den 31. august 2014

Naturalismen (kendetegn og eksempler)

En af de skrivestile der blev anvendt I Det Moderne Gennembrud var naturalismen. De naturalistiske tekster gjorde brug af en masse detaljer, specielt når man beskrev et miljø eller en person. Et eksempel fremgår i en af J.P Jacobsens tekster: ” Det dæmpede Skjær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk, rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt tegnede Bryn”. Selvom dette uddrag gør brug af mange fine ord og vendinger der kan være svære at forstå, kan man alligevel godt se, at der er gjort brug af mange detaljer i beskrivelsen af Maries ansigt, i form af farver, nuancer og former.
     Når en forfatter skrev i en naturalistisk skrivestil, skrev han sine tekster på en meget naturvidenskabelige måde. Dette betød, at teksterne blev meget objektivt beskrivende. Når man beskriver noget objektivt, lægger man sine egne holdninger til side og nøjes med at observere noget uden at kommentere på det. Man kan altså sige, at litteraturen var naturvidenskabeligt inspireret. Den naturalistiske forfatter så det som sin opgave, at studere menneskets natur med henblik på forståelse af dets lovbundethed. Dette kan også forklares lidt enklere ved at sige, at den naturalistiske forfatter forsøgte at vise, hvordan mennesket var bestemt af sin biologiske eller sociale arv. Man forsøgte altså at vise, hvordan mennesket instinktivt følger sin natur. Et eksempel kan være, at hvis din far er arbejder, er du bestemt til at blive en arbejde også. Et finere og mere fagligt ord for dette er determinisme.  Alt i alt var naturalismen i stor stil præget af videnskaben.

J.P. Jacobsen. En af forfatterne der skrev i naturalistisk skrivestil.

7 kommentarer:

  1. Rigtig godt når I gør brug af "Et finere og mere fagligt ord.." Man fornemmer tydeligt, at der er taget hensyn til modtageren, hvilket gør den forstålig for næsten alle aldersgrupper. Indholdet er også rigtig godt, da det er kort og præcist!

    SvarSlet
  2. Et godt og velskrevet indlæg. Jeg synes dog, at citatet er lidt langt, man kunne have forklaret det på en anden måde ved brug af egne ord. En god forklaring af naturalismen :-)

    SvarSlet
  3. super fint, der kunne dog godt være skrevet lidt mere, og citatet er meget langt...

    SvarSlet
  4. Det er et godt indlæg, som har godt indhold ift. emnet, sproget er også godt forklaret ift. aldersgruppen. Dog bliver man en smule forvirret af citaterne, da de er lidt lange og uden en egentlig sammenhæng - de beskriver dog godt naturalismen, men måske skulle man bare have gjort dem lidt mere korte og præcise.

    SvarSlet
  5. Let at forstå, dog er citatet lidt for langt - man gider alligevel ikke læse det, hvis man ikke forstår det. Det kunne godt undlades, eller kortes ned til én sætning.
    Ellers super, og god forklaring af naturalismen

    SvarSlet
  6. Virkelig god beskrivelse af naturalismen. Den er meget uddybet og let forståelig. Samt benytter I jer af et flot sprog, hvilket gør det lidt mere spændende at læse.
    God detajle med at finde et eksempel, da det gør det lettere for læseren at forstå, hvad I mener, når I f.eks. skriver "De naturalistiske tekster gjorde brug af en masse detaljer, specielt når man beskrev et miljø eller en person."

    SvarSlet
  7. Alt i alt virker teksten let forståelig. Der er godt med forklaringer, når der anvendes lidt sværere ord. Det er fint at der anvendes et citat til at underbygge ens forklaring, men citatet fylder måske lidt for meget, og kan måske vise sig at forvirre mere end det forklarer (for en 5-6.-klasser). Men alt i alt, er det godt skrevet både i forhold til at ramme målgruppen og i forhold til selve indholdet.

    SvarSlet