Herman Bang

Herman Bang blev født den 20 april 1857 og han døde i 1912. Herman bang var en dansk kritiker, forfatter og journalist.

I 1885 udkom Herman Bangs første novelle, her kunne man se, at han havde fundet sin særlige impressionistiske skrivestil. En skrivestil, som ikke tillader lange beskrivelser eller psykologiske forklaringer. Hvilket gør at forfatteren bliver en iagttager. Den impressionistiske skrivestil beskriver situationer, fra en tredje persons udefra synsvinkel. Herman Bang mente at folks måde at agerer på eller de situationer de kommer i, afgøre deres personlighed. Så ved at se at beskrive situationen viser man med de handlinger personerne udføre, et spejl af deres indre, og deres personlighed, og altså var kunsten  at fange øjeblikkets glimt, det litteratur for ham handlede om.

Herman Bang mente at den frie fortolkning var meget vigtig, dette var også en af grundene til at han skrev i den impressionistiske skrivestil. Han mente at det som menneske var vigtigt at man bruge sit ”overmåde drevet redskab”. Han mente altså at det var vigtigt at bruge sin hjerne, og med det mener han at vi som mennesker har mulighederne og er intelligente nok til selv at kunne tolke på en situation, og vi har ikke brug for at få det hele ”serveret på et sølvfad”. For ham er det ligeså vigtigt at vi som læsere selv kan danne os et billede af følelser og indtryk.

Herman Bang havde en svaghed for dem, der står udenfor det borgerlige liv og samfund. Dette ser man bl.a. med ”den sidste balkjole”, hvor han sætter problemer under debat. Herman Bang er en forfatter der skriver meget i stil med det moderne gennembrud, han lægger stor vægt på at oplyse og fortælle om samfundet, som det er og de problemer der er i det.

Herman Bang blev særligt kendt under det moderne gennembrud og han var ikke som alle andre, da han var særlig kritisk over for romantikken. Under sin litterære karriere har han skrevet flere romaner, herunder Haabløse slægter 1880) og Fædra (1883). Sidstnævnte fik han ikke så stor succes med. Herman Bang har også udgivet to novellesamlinger og som 26-årige havde han skrevet elleve bøger. Herman Bang var dog meget uenig med litteraturprofessor samt teoretikeren bag det moderne gennembrud Georg Brandes, trods deres holdninger ikke var så forskellige igen.  Georg Brandes mente, at der skulle være bestemte regler for form og komposition, mens Herman Bang mente at indholdet var afgørende for kompositionen.

Herman Bang stillede træskoene d. 29. januar 1912, da han desværre fik en hjerneblødning under en togrejse i USA. Som en kontroversiel og dygtig forfatter, skuespiller, kritiker, instruktør og journalist har Herman Bang formået at bidrage til dansk litteratur på en formidabel måde.

Impressionisme

Impressionismen startede som malerkunst i 1970'erne, men begyndte langsomt at bevæge sig ind i litteraturen. Ordet “Impression” betyder indtryk, og det er dette som forfattere og kunstnere forsøger at videregive gennem deres værker.

Impressionismen er meget stilmæssigt kaotisk og springende, og forfatteren forsøger at komme så tæt ind på virkeligheden som muligt, og der bliver derfor lagt stor vægt på øjeblikket og situationen, men ikke så meget på helheden af teksten.

Den impressionistiske forfatter vil ikke forklare mennesket og dets følelser, men i stedet vise dem via deres handlinger, ord og udtryk, og dermed skal vi som læser skabe en helhed og fortolke. Det er altså en skjult fortæller, som overlader det store fortolkningsarbejde til læseren selv.

Figur 1: Herman Bang

Det er bl.a. Forfattere som Herman Bang og J. P. Jacobsen som særligt benytter denne skrivestil.

Som tidligere nævnt, er en impressionistisk forfatter en forfatter, der overlader fortolkningsarbejdet til læseren. Dette ses f.eks. i Herman Bangs “Den sidste balkjole”, hvor læseren selv skal tolke personernes følelser ud fra deres handlinger. F.eks. da Antonie ser balkjolen liggende på sengen:

"Med hovedet ned i det hvide tæppe græd hun så bitterligt, så bitterligt - - over den ungdom, der var forbi." Her skal læseren selv regne ud, hvorfor ungdommen, ifølge Antonie, er forbi på baggrund af hendes handlinger førhen.

Bang benytter derudover også mange tankestreger, pauser og ufuldendte sætninger, hvilke er kendetegn ved den impressionistiske skrivestil.

Impressionismen er meget speciel, da der ikke er mange skrivestile hvor følelserne ikke beskrives og sætningerne ikke afsluttes. Læseren skal altså selv tolke de manglende beskrivelser.
En skrivestil hvor menneskets tanker og opførsel beskrives fotografisk, altså beskrives nøjagtigt som de kan ses og opleves, er naturalismen. Her beskrives menneskets personligheder således, at læserne kan få et indtryk af, hvilken person man har med at gøre. Man kan altså sige, at impressionismen og naturalismen er to modsætninger.

I nutiden kan impressionismen bl.a. ses i skuespil og film, hvor der ofte opstår ufuldendte sætninger, hvor seeren selv skal fortolke handlingen.

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan blev født i 1857 i Randers. Hans far var præst, hvilket har været med til at præge Henrik Pontoppidans liv og forfatterskab. Hans fars prædiken var nemlig utrolig mørk og syndspræget, hvilket altså vil sige, at der var lagt stor vægt på alle synderne og de lidt mørkere sider af Kristendommen end de andre prædikener, der handler mere om tilgivelse og velsignelse.

Pontoppidan tog afstand fra din fars stærke tro, hvilket hans forfatterskab har taget udgangspunkt i. Det var også her, han gjorde op med den gejstlige slægtstradition, hvilket blandt andet kendetegner Det Moderne Gennembrud. Som 17 årig begyndte hans på ’Den polytekniske Læreanstalt’, men hoppede fra kort før eksamen, da han hellere ville eksperimentere som forfatter.

I 1881 blev Henrik gift med gårdmandsdatteren Mette Marie Hansen, men det endte med en skilsmisse i 1892, da ægteskabet var problematisk. Skilsmisser dengang var ikke noget man så hver dag, men det blev mere og mere accepteret i denne periode. Nogen år forinden havde han mødt en kvinde ved navn Antoinette Kofoed, som han samme år, som skilsmissen, blev gift med.

I 1917 vandt han en nobelpris, og han fortsatte altså med at skrive frem til sin død i 1943.

Henrik Pontoppidan har igennem sit forfatterskab skabt en fast selvbiografi. Igennem hans fortællinger har han formået at udtrykke sine erindringer, altså hans oplevelser i hans liv. I Henrik Pontoppidans værker viser han sine livssyn på det danske samfund, religion og sig selv.

I løbet af hans tid som forfatter har han udgivet værker om de dårlige sociale vilkår i landbefolkningen, altså om hvor dårlige forhold en stor del af folket levede under, hvor han her tager sympati for de undertrykte, som vil sige at han viser medlidenhed. Bl.a. i hans værker har han sørget for at oplyse de velstillede bønder. Især i Det Moderne Gennembrud har Henrik Pontoppidans skrivestil været naturalistisk. Henrik Pontoppidan har netop forholdt sig kritisk til de politiske og sociale forhold, som han også gør udtryk for i hans værker.

Henrik Pontoppidan udgav Skyer i 1890, hvor han bl.a. her gav kritik til befolkningens prioritering af det materielle frem for frihed. 

Kritisk realisme

Kritisk realisme er en skrivestil, som kom frem i det Moderne Gennembrud. Skrivestilen handler om, at man er kritisk overfor den virkelighed og det samfund man lever i - man sætter problemerne i samfundet under debat. F.eks. skrev mange forfattere i perioden om kvinders vilkår, kirkens indflydelse i samfundet og klasseopdelingen blandt menneskene i samfundet.

Kritisk realisme startede da Georg Brandes afholdte sine forelæsninger i København, som handlede om, at han syntes at litteratur skulle sætte problemer under debat. Brandes inspirerede mange forfattere i Skandinavien til netop at gøre dette i deres tekster. Nogle kendte forfattere fra det moderne gennembrud, som skrev kritisk realisme er bl.a. Henrik Pontoppidan og Herman Bang.

Et godt eksempel på en tekst skrevet med kritisk realisme er teksten ’Naadsensbrød’ af Henrik Pontoppidan. I teksten hører vi om Stine Bødkers, som er en gammel og fattig kvinde, som bliver tvunget på fattiggården, da hun ikke kan klare sig selv. Henrik Pontoppidan gør det meget tydeligt for læseren at fattiggården er et frygteligt sted for de gamle fattige, hvor de bliver behandlet meget dårligt med tynd grød som mad og hårdt arbejde. På den måde sætter Pontoppidan spørgsmål ved samfundets behandling af de fattige.

Kritisk realisme var det modsatte af den slags skrivestile, som man brugte i perioden før det moderne gennembrud kaldet Romantikken. I Romantikken diskuterede man ikke alt det dårlige i samfundet, men kun alt det gode - man siger at man forskønnede alt.

Sædelighedsfejden

Georg Brandes’ forelæsninger i 1871 var startskuddet på debatten om seksualmoralen, som også refererer til som sædelighedsfejden.

Sædelighedsfejden omhandler ligestilling mellem kvinder og mænd. Dvs. at uanset køn havde man retten til ens egen frie seksualitet. Dengang lød samfundsmoralen på, at kvinder måtte vente med at have sex indtil de blev gift, da det at miste sin mødom før ægteskabet (have sex for første gang) ikke var socialt accepteret i samfundet. Den herskende holdning til seksualmoralen var, at det dog var tilladt for mænd at være seksuelt aktive før ægteskabet, da mænd havde drifter, som de var nødt til at udleve. Generelt var denne tid altså stærkt præget af ulighed mellem kønnene.

Selv efter det moderne gennembrud blev denne holdning støttet. Tilhængerne var primært kirken og de mennesker, der var bange for forandring og havde et gammeldags indstilling.

I modsætning til den herskende kønsmoral og Brandes' synspunkter, opfordrede det hurtigt voksende Dansk Kvindesamfund til, at der skulle være en strengere kønsmoral for begge køn, også kendt som “Handskemoralen”. Kvinderne mente, at det var dumt at udleve en fri seksualitet, da det ville have negative konsekvenser. Kvinderne ville nemlig blive gravide og føde børn uden for ægteskabet, også kaldt uægte børn, hvilket ville gøre deres mulighed for at blive gift mindre. Det var derfor mændene der skulle indrette sig efter en strengere seksualmoral. Begge køn skulle altså ikke gøre sig seksuelle erfaringer før ægteskabet.

Et tredje synspunkt, som var stærkt støttet af Georg Brandes og hans tilhængere, var at fri seksualmoral for begge køn skulle indføres og udleves. Hvis man støttede denne holdning, mente man, at kvinder skulle sættes fri. Georg Brandes ønskede, at kvinderne og mændene skulle ligestilles og have retten til sex før ægteskabet og samtidig lægge den gamle seksualmoral bag sig. 

Henrik Ibsen

Henrik Ibsen var en anerkendt forfatter i det moderne gennembrud og skrev samfundskritiske dramaer, hvori han især havde fokus på mandens dominerende position i ægteskabet og hverdagen. Hans dramaer resulterede ofte i debat omkring emnet dengang, da læserne ofte kunne relatere handlingen til hverdagen, fordi personerne i hans tekster havde samme konflikter som man dengang havde. Hans dramaer gjorde altså, at folk fik øjnene op for konflikterne, som gjorde at samfundet begyndte at debattere disse problematikker.  Han har blandt andet skrevet Et dukkehjem, 1879, hvor mandens magt belyses, i det Nora føler sig undertrykt og bliver set som en hustrudukke af sin mand Thorvald. Historien igennem læser vi om deres hverdag, hvor det er tydeligt hvem der bestemmer, og hvordan manden har magt over kvinden, som man fandt det naturligt dengang. Til sidst læser vi hvordan Nora opdager at hun aldrig er blevet til noget grundet ægteskabet med Thorvald, hvor hun ikke har været andet end en hjemmegående mor for ham. Hun vælger til sidst at forlade mand og børn for at finde sig selv og blive til noget.Dette drama har skabt debat om hvorvidt en kvinde kan forlade mand og børn, for at gå ud og få karriere og blive til noget, når det nu altid har været manden, der var på arbejdsmarkedet.

Naturalismen (kendetegn og eksempler)

En af de skrivestile der blev anvendt I Det Moderne Gennembrud var naturalismen. De naturalistiske tekster gjorde brug af en masse detaljer, specielt når man beskrev et miljø eller en person. Et eksempel fremgår i en af J.P Jacobsens tekster: ” Det dæmpede Skjær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk, rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt tegnede Bryn”. Selvom dette uddrag gør brug af mange fine ord og vendinger der kan være svære at forstå, kan man alligevel godt se, at der er gjort brug af mange detaljer i beskrivelsen af Maries ansigt, i form af farver, nuancer og former.

     Når en forfatter skrev i en naturalistisk skrivestil, skrev han sine tekster på en meget naturvidenskabelige måde. Dette betød, at teksterne blev meget objektivt beskrivende. Når man beskriver noget objektivt, lægger man sine egne holdninger til side og nøjes med at observere noget uden at kommentere på det. Man kan altså sige, at litteraturen var naturvidenskabeligt inspireret. Den naturalistiske forfatter så det som sin opgave, at studere menneskets natur med henblik på forståelse af dets lovbundethed. Dette kan også forklares lidt enklere ved at sige, at den naturalistiske forfatter forsøgte at vise, hvordan mennesket var bestemt af sin biologiske eller sociale arv. Man forsøgte altså at vise, hvordan mennesket instinktivt følger sin natur. Et eksempel kan være, at hvis din far er arbejder, er du bestemt til at blive en arbejde også. Et finere og mere fagligt ord for dette er determinisme.  Alt i alt var naturalismen i stor stil præget af videnskaben.

J.P. Jacobsen. En af forfatterne der skrev i naturalistisk skrivestil.

De tre K'er: Kirke

I Georg Brandes’ forelæsning ”Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur”, som var det der startede det moderne gennembrud i Danmark, nævnte han blandt andet tre vigtige emner: køn, klasse og kirke, hvilket vi i dag kalder de tre K’er, som en lille huskeregel.

             Emnet kirke betød meget i det moderne gennembrud, religion begyndte nemlig at betyde mindre for samfundet, end det før havde gjort. Man gik over til det naturalistiske livssyn, hvilket betyder, at man mener, at alt i verden kan forklares med naturvidenskaben. Derfor var der ikke plads til religionen. Det var f.eks. svært at tro på Adam og Eva, mens naturvidenskabsmanden Charles Darwin havde forskning, der sagde, at vi stammer fra samme forfædre som aberne. Man snakkede om at gud var død.

                      Det nye naturalistiske livssyn var blandt andet med til at ændre de ting, der blev skrevet i det moderne gennembrud, for var det godt eller dårligt med et samfund uden religion, som kun troede på det, der kunne bevises med naturvidenskab?

                      Forfatterne i det moderne gennembrud havde delte meninger om dette. Nogle forfattere mente, at der var en vis frihed ved ikke at have nogen religion, så kunne man selv bestemme ens egen mening, i stedet for at leve efter en bestemt tro. Der var dog andre, som mente at man tabte normer, hvilket betyder at man mistede nogle af de regler, som religionen bestemte for én. De mente at man krævede for meget af mennesker, når de selv skulle finde ud af deres egen mening.

De tre K'er: Klasse

I det moderne gennembrud fjernede man Biedermeierperiodens indpakkende måde at se verden igennem, og begyndte nu at være mere skeptiske overfor forskellige aspekter i samfundet. Litteraturen handlede mest af alt om hverdagslivet, som det var og der blev ikke lagt skjul på hvordan tingene hang sammen. Da Georg Brande med sin forelæsning sætter samfundsproblemerne i fokus, er klasse en af de store temaer, som han især mener skal diskuteres. Med klasse, menes der de forskellige sociale klasser og forholdet derimellem. Det var altså både forholdet mellem overklassen og arbejderne i storbyen der kom i fokus, men også uligheden mellem de rige gårdejere og fattige landarbejder. Mange forfattere skrev med en tydelig holdning, så man ikke var i tvivl om hvad forfatterens mening omkring emnet var. Dette gjorde også, at læseren blev præget af forfatterens holdning, og så emnet fra en anden synsvinkel. Derudover lader forfatterne sig også inspirere, bl.a. af forskellige skrivemåder. Det ses f.eks. i nogle tekster af Henrik Pontoppidan, hvor der bliver gjort brug af er en tydelig ironi. Andre bliver inspireret af socialismen, som også bliver mere populær i det moderne gennembrud. De bruger disse skrivermåder til at sætte de fattige i stor kontrast til de rige og på den måde skelne mellem de sociale klasser.

De tre K'er: Køn

Under det moderne gennembrud, som fik sin start i 1870, ændrede folks syn på kønnet sig. Georg Brandes krævede, at problemer skulle diskuteres og her var kønnet blandt andet en af dem.

Georg Brandes var for, at kvinder og mænd skulle have de samme rettigheder, altså det man i dag kalder ligestilling.

De kvindelige forfattere i det moderne gennembrud var alle fortalere for ligestilling mellem mand og kvinde. Gennem litteraturen kunne de kvindelige forfattere sætte fokus på, hvordan kvinder havde det. En af disse forfattere var blandt andet Amalie Skram. Amalie Skram har skrevet romanen ”Constance Ring”, som handler om en kvinde, der søger skilsmisse, hvilket var set ned på dengang.

Det var dog ikke kun de kvindelige forfattere, der kunne se problemerne udvikle i de danske hjem. De mandlige forfattere skrev også om, hvordan kønnet havde det dengang. Det er forfattere som Henrik Ibsen og Herman Bang. Henrik Ibsens skrev historier om den danske families dagligdagskonflikter, hvor Herman Bang derimod skrev nogle indirekte historier, hvor man som læser selv skal tolke problematikken.  

Det moderne gennembrud åbnende for en debat, som stadig er aktuel i dag. De fleste er dog enige om, at det er vigtigt, at kvinder og mænd har det samme forhold og rettigheder.

Derfor kan man sige, at det moderne gennembrud var en spændende og supervigtig periode - også for den hverdag vi har i dag.  

Georg Brandes og hans betydning for DMG

Georg Brandes er kendt, som manden der startede det morderne gennembrud og derfor også manden, som ændrede den danske litteratur meget drastisk. Han ændrede den danske litteratur fra at handle om kærlighed, guld og grønne skove til, at handle om den grå og kedelige hverdag. Georg Brandes ønskede nemlig, at litteratur skulle handle om problemer, som det normale menneske støder på i deres hverdag. Man plejer at sige, at der er tre gennemgående temaer for det moderne gennembrud, som Georg Brandes satte fokus på. Disse tre temaer kaldes de tre K’er: Køn, kirke og klasse. Før var kvindernes arbejde, at vaske tøj, gøre rent og  passe børnene i hjemmet. Det var derfor manden der var overhovedet i familien fordi han tjente pengene. Georg Brandes var med til, at gøre folk mere opmærksom på problemet og mange forfattere begyndte herefter, at tage det op til debat. Der blev også sat mere fokus på det naturvidenskabelige og folk begyndte, at sætte spørgsmålstegn ved hvordan mennesket blev skabt. Dette gjorde at folk begyndte at tvivle på kirkens magt og nødvendighed. Den nye litteratur diskuterede også forskellen på de rige og fattige borger i landet. Det vil sige, at arbejdernes forholde blev debatteret. Disse tre emner gjorde, at hele folket blev mere kritiske overfor den måde samfundet var bygget op på. Georg Brandes blev meget populær blandt folket, og selv i dag kender man hans navn. Vi ville sandsynligvis ikke leve på samme måde som vi gør i dag, hvis det ikke var for Georg Brandes.

Kommunikationssituationen (pentagrammet)

Vellykket formidling kræver bevidsthed om kommunikationssituationen!

Afsender: Jer! (2.g-elever på Tornbjerg gymnasium)
Modtager: Folkeskoleelever (se billede nedenfor)
Emne: Det moderne gennembrud med litteraturhistoriske briller
Situation: Danskundervisning
Sprog/genre: Objektiv og saglig formidling

HVEM SKRIVER HVAD?

Georg Brandes (hans ærinde + betydning for DMG): Maria, Christian, Sofie B. (deadline: 17/8)

De 3 K'er - kirke: Louise, Lise, Huda (deadline: 21/8)

De 3 K'er - klasse: Ditte, Kira, Faysal (deadline: 21/8)

De 3 K'er - køn: Kirse, Maja, Cecilie (deadline: 21/8)

Naturalisme (kendetegn og eksempler): Anne, Benedicte (deadline: 7/9)

Kritisk realisme (kendetegn og eksempler): Cornelia, Line (deadline: 7/9)

Henrik Pontoppidan (fokus på karakteristiske træk ved hans tekster - husk eksempler fra læste tekster): Sara, Mathilde, Selda (deadline: 14/9)

Henrik Ibsen (fokus på karakteristiske træk ved hans tekster - husk eksempler fra læste tekster): Frederikke, Malene (deadline: 14/9)

Sædelighedsfejden: Mads, Rose, Sofie W. (deadline: ?)

Herman Bang (fokus på karakteristiske træk ved hans tekster - husk eksempler fra læste tekster): Catharina, Nashaad, Jennifer (deadline: ?)

Impressionisme: Oliver, Emilie, Stine (deadline: ?)

Elevtid: 1 time