torsdag den 21. august 2014

De tre K'er: Klasse

I det moderne gennembrud fjernede man Biedermeierperiodens indpakkende måde at se verden igennem, og begyndte nu at være mere skeptiske overfor forskellige aspekter i samfundet. Litteraturen handlede mest af alt om hverdagslivet, som det var og der blev ikke lagt skjul på hvordan tingene hang sammen. Da Georg Brande med sin forelæsning sætter samfundsproblemerne i fokus, er klasse en af de store temaer, som han især mener skal diskuteres. Med klasse, menes der de forskellige sociale klasser og forholdet derimellem. Det var altså både forholdet mellem overklassen og arbejderne i storbyen der kom i fokus, men også uligheden mellem de rige gårdejere og fattige landarbejder. Mange forfattere skrev med en tydelig holdning, så man ikke var i tvivl om hvad forfatterens mening omkring emnet var. Dette gjorde også, at læseren blev præget af forfatterens holdning, og så emnet fra en anden synsvinkel. Derudover lader forfatterne sig også inspirere, bl.a. af forskellige skrivemåder. Det ses f.eks. i nogle tekster af Henrik Pontoppidan, hvor der bliver gjort brug af er en tydelig ironi. Andre bliver inspireret af socialismen, som også bliver mere populær i det moderne gennembrud. De bruger disse skrivermåder til at sætte de fattige i stor kontrast til de rige og på den måde skelne mellem de sociale klasser.

8 kommentarer:

  1. Ord som 'skeptisk og 'aspekter' tror jeg ikke 6. klasser forstår helt men ellers rigtig godt!

    SvarSlet
  2. Kommunikationssituationen mangler lidt i dette indlæg, da der ikke helt er sat fokus på at det er folkeskoleelever i 6. klasse der skal læse det. Samlet set er det faglige indhold rigtig fint.

    SvarSlet
  3. Der kunne godt være kortere sætninger - altså flere punktummer -, da det vil kunne gøre det lettere. Det vil være med til at hjælpe forståelsen af teksten...
    Måske en förklaring på hvad nogle af ordene er... fx ironi, kan jo være at en 10 årig ikke ved hvad det er... Man kan skrive 'ironi er...'

    SvarSlet
  4. Indlægget er godt skrevet, og man kommer rundt om flere emner som Biedermeier, sociale klasser, skrivestil osv, men sprogbruget kunne være mere enkelt i forhold til hvem modtageren af indlægget er.

    SvarSlet
  5. Indholdsmæssigt er det fint. I begyndelsen er der dog referencer til ting, som ikke bliver helt forklaret for den uvidende - f.eks. Biermeier og Georg Brandes. 12-årige vil måske også synes at teksten er i den svære ende, men jeg tror de kan komme igennem den. Der kunne godt være lagt vægt på endnu mere Klasse.

    SvarSlet
  6. Indlægget er skrevet i et lidt for avanceret sprog ift. den modtagne aldersgruppe. Et begreb som Biedermeier er formentlig ikke noget man kender når man er 10-12 år. Der er generelt en del ord jeg ville skifte ud med lettere forståelige ord, hvis det var mig der skulle skrive indlægget. Dette kunne være ord som "aspekter", "sociale klasser" og begrebet "det moderne gennembrud".

    SvarSlet
  7. Alt i alt virker det fint forståeligt for 10-12 årige, men der er nogle enkelte steder, hvor jeg syntes, at der mangler lidt forklaring, fx når I nævner Biedermeierperioden og socialisme, kunne det godt kort forklares, hvad det egentlig er. Der bruges nogle enkelte ord, som kan være lidt svære at forstå for aldersgruppen, fx. skeptisk, aspekter og kontrast, men resten virker let forståeligt.

    SvarSlet
  8. jeg syntes at i ikke tager hensyn til mig og mine følelser med alt det i skriver om at det er en dårlig tekst og svær at læse for 4. klasser jeg går i 9. og den er da nem. i labaner

    SvarSlet