søndag den 24. august 2014

De tre K'er: Kirke

I Georg Brandes’ forelæsning ”Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur”, som var det der startede det moderne gennembrud i Danmark, nævnte han blandt andet tre vigtige emner: køn, klasse og kirke, hvilket vi i dag kalder de tre K’er, som en lille huskeregel.
             Emnet kirke betød meget i det moderne gennembrud, religion begyndte nemlig at betyde mindre for samfundet, end det før havde gjort. Man gik over til det naturalistiske livssyn, hvilket betyder, at man mener, at alt i verden kan forklares med naturvidenskaben. Derfor var der ikke plads til religionen. Det var f.eks. svært at tro på Adam og Eva, mens naturvidenskabsmanden Charles Darwin havde forskning, der sagde, at vi stammer fra samme forfædre som aberne. Man snakkede om at gud var død.
                      Det nye naturalistiske livssyn var blandt andet med til at ændre de ting, der blev skrevet i det moderne gennembrud, for var det godt eller dårligt med et samfund uden religion, som kun troede på det, der kunne bevises med naturvidenskab?
                      Forfatterne i det moderne gennembrud havde delte meninger om dette. Nogle forfattere mente, at der var en vis frihed ved ikke at have nogen religion, så kunne man selv bestemme ens egen mening, i stedet for at leve efter en bestemt tro. Der var dog andre, som mente at man tabte normer, hvilket betyder at man mistede nogle af de regler, som religionen bestemte for én. De mente at man krævede for meget af mennesker, når de selv skulle finde ud af deres egen mening.



11 kommentarer:

  1. Let forståeligt for børn og der er mange nøgleord.

    SvarSlet
  2. Let forsåeligt for målgruppen, men i starten kunne det godt være skrevet lidt mere skarpt at kirken/religion er et af de store fokuspunkter i litteraturen under DMG. Det står nemlig ikke direkte før senere.

    SvarSlet
  3. Godt indlæg, let forståeligt, også for skoleelever. Godt, at der er en uddybning af ordet "normer", således man ikke taber tråden, hvis man ikke ved hvad det betyder. Godt formuleret.

    SvarSlet
  4. Sproget er enkelt og indholdet er let at huske

    SvarSlet
  5. Det er et rigtig godt indlæg. Det er fint forklaret, og let at forstå eftersom betydningen af de svære ord bliver forklaret. Indholdet er også rigtig godt, der bliver forklaret fint hvordan kirkens betydning ændrede sig i Det moderne gennembrud.

    SvarSlet
  6. Teksten er let at læse. Jeg synes dog også, at der mangler en lille kort forklaring af DMG udover forklaringen af problematikken med kirken.

    SvarSlet
  7. God forklaring af begreber som 'et naturalistisk livssyn', hvor der benyttes eksempler som Adam og Eva.
    Savner dog lidt bedre uddybelse af "man tabte normer", hvad menes der med det? også "at man mistede nogle af de regler som religionen bestemte for én", giv et eksempel på dette.

    SvarSlet
  8. Man har i dette indlæg været meget bevidst om modtageren. Det er blevet forklaret rigtig fint, og det ville være let forståeligt for skolelever. Derudover synes jeg at man kommer godt rundt om hele emnet.

    SvarSlet
  9. Sproget er godt formidlet ift. aldersgruppen. Indholdet er også tildels godt, dog er det en smule tyndt og mangler en smule mere fylde måske.

    SvarSlet
  10. synes det lyder rigtigt godt, savner måske nogle flere detaljer og specifikationer. ellers godt formuleret.

    SvarSlet